mandag den 23. marts 2020

Dansk Bøf med bløde Løg



Dansk Bøf med bløde Løg


Ingredienser:

  • 500 g hakket Oksekød
  • 1 stort løg - skåret i tynde skiver
  • Salt og Peber
  • Olie og Smør til stegning
  • 2 spsk sukker til de bløde løg
  • 1 spsk smør til løgene
  • Brun Sovs - se nedenfor

Sådan gør du:
  1. Del kødet i det antal bøffer du vil forme.
  2. Form bøfferne - lav dem ikke for høje.
  3. Varm en pande op og kom olie på og efterfølgende en klat smør.
  4. Kom bøfferne på panden og lad dem få en god stegeskorpe inden de vendes.
  5. Kom salt og peber på.
  6. Når bøfferne vendes kommes der også salt og peber på den anden side.
  7. Samtidig sættes en gryde over med sukkeret - lad det smelte uden at du rører i det.
  8. Kom løgene op i det smeltede sukker og rør dem sammen med sukkeret.
  9. Kom smøret i gryden og rør det hele godt sammen.
  10. Skru ned på svag varme og sæt låg på - Rør lidt i løgene med mellemrum.

Brun Sovs

Ingredienser:
  • 1 kop Rødvin
  • 500 ml Stegesky eller god Fond
  • 250 ml Fløde
  • 50 g Smør
  • Lidt kulør til at give farve
  • 1 1/2 spsk Maizena
  • Lidt vand - til at røre Maizenaen ud i
  • 1 spsk Ribsgelé
  • Salt og Peber


Sådan gør du:
  1. Kom stegesky/fond op i en lille gryde.
  2. Tilsæt rødvinen og varm op og reducer til ca. det halve.
  3. Kom nu fløden op i gryden og varm det op til det koger.
  4. Kom nu smørret op i gryden.
  5. Kom nu Kulør i til sovsen får farve.
  6. Nu jævnes sovsen med Maizena til den har den rette konsistens - sørg for at sovsen koger inden du jævner.
  7. Til sidst kommes Ribsgelé i under omrøring.
  8. Smag til med Salt og Peber.

Bøfferne serveres med kogte kartofler og rødbeder/Agurker.



Se min Brød BlogSe min Kage Blog


Ingen kommentarer:

Send en kommentar